CPM (Cost Per Mille)
Der findes mange fagord i det digitale markedsføringsunivers, og derfor er det ganske let at fare vild i en labyrint af uforklarlige akronymer. CPM, CPC og CPA er tre forskellige afregningsmetoder for digital markedsføring, som du måske har stødt på uden helt at kende forskellen.
Men frygt ej! I denne artikel dykker vi ned i, hvad CPM helt præcist er, samt hvad forskellen er på CPM, CPC og CPA.
- Sidst opdateret:
Hvad betyder CPM?
CPM er en forkortelse for “Cost Per Mille”. På dansk kan det oversættes til “omkostninger per tusind”, hvilket henviser til det beløb, en annoncør betaler for hver tusinde visning, en given annonce får.
Du kan forestille dig, at du har en annonce, som du gerne vil dele på platformen Facebook. Dette skal du betale en vis sum penge for. Når du bruger CPM-annoncering, foregår betalingen altså ved, at du betaler en bestemt sum hver gang, din reklame bliver vist 1000 gange på denne platform. Denne sum penge er det beløb, der kaldes CPM.
CPM kan anvendes til en række forskellige annoncetyper – lige fra tekstbaserede søgeannoncer til mere visuelt orienterede billede- og videoannoncer. Desuden benyttes CPM på tværs af mange digitale platforme, herunder Google, Facebook, Instagram, LinkedIn, Twitter og YouTube.
Men CPM er ikke én fast pris. Det er nemlig meget forskelligt, hvad det koster at annoncere på de forskellige platforme. Det er fordi, at hver platform har sine egne omkostninger, som kan afhænge af, hvem din målgruppe er, hvor mange andre virksomheder der også ønsker at reklamere, og hvornår du ønsker at vise din reklame.
Hvordan beregner man CPM?
Beregning af CPM-prisen for en kampagne er en ret ligetil proces. Alt du skal gøre, for at kende din CPM er nemlig at beregne, hvor meget du betaler for 1000 visninger på din annonce. Det gør du blot ved at dividere de samlede omkostninger ved kampagnen med antallet af tusinde visninger. Hvis du for eksempel har brugt 5.000 kr., og din annonce er blevet vist 100.000 gange, vil din CPM-pris være 50 kr.
Fordele og ulemper ved CPM
Som med enhver digital markedsføringsstrategi er der både fordele og ulemper ved at bruge CPM som en målestok for dine kampagner.
Fordele ved CPM:
- Målbare resultater: CPM gør det nemt at måle effektiviteten af en kampagne. Ved at vide præcis, hvad det koster for hver tusind visninger, kan virksomheder beregne return-on-investment (ROI) og sammenligne effektiviteten af forskellige annoncer og platforme.
- Fleksibilitet: CPM tillader stor fleksibilitet i annonceringsstrategien. Du kan skifte din annonceringsmetode, målgruppe eller budskab og nemt regne ud, hvordan det vil påvirke dine omkostninger.
- Reklameomfang: Med CPM kan du nemt skabe opmærksomhed omkring din virksomhed eller dit produkt. Ved at købe visninger kan du sikre, at din annonce når ud til mange mennesker, hvilket kan være gavnligt for din brand-genkendelse.
Ulemper ved CPM:
- Manglende præcision: Selvom CPM kan vise dig, hvor mange gange din annonce er blevet set, siger det ikke noget om, hvor mange gange den rent faktisk har fanget folks opmærksomhed, eller om den har ført til salg eller konverteringer.
- Kan blive dyrt: Hvis din annonce ikke er lavet ordentligt eller appellerer til din målgruppe, kan du ende med at bruge mange penge på at vise din annonce tusindvis af gange – uden at opnå de ønskede resultater.
- Konkurrence: En høj CPM kan være et tegn på hård konkurrence. Hvis mange virksomheder kæmper om de samme visninger, kan prisen for CPM blive høj, hvilket kan begrænse dine muligheder for at nå ud til din målgruppe.
Men hvad er forskellen så på CPM, CPC og CPA?
CPM-afregning fungerer altså ved, at man tager højde for antallet af gange, en annonce vises, i stedet for antallet af klik, som annoncen får. Men der findes også en type annoncering, der afregner per klik på annoncen – nemlig CPC, eller Cost Per Click. Her betaler kunden et bestemt beløb, hver gang en bruger klikker på annoncen – uden at denne bruger nødvendigvis skal købe noget eller udføre en ønsket handling. CPM er især nyttigt i brand awareness kampagner, hvor formålet er at få vist annoncen til så mange mennesker som muligt.
Men der findes også en slags annoncering, hvor kunden først betaler, når der sker en konvertering. En konvertering er, når en bruger udfører en bestemt ønsket handling, som for eksempel kan være at tilmelde sig et nyhedsbrev eller at købe varer i en webshop. Denne type annoncering kaldes CPA eller Cost Per Acquisition. CPA er især nyttig for webshops, hvor formålet er, at brugeren udfører en ønsket handling.
CPM vs CPC og CPA: Hvad bør du vælge?
Selvom CPM, CPC og CPA alle er populære afregningsmodeller i digital markedsføring, varierer de i deres anvendelighed afhængig af din specifikke strategi og mål. CPM er ideel for branding og oplysningskampagner, hvor bred eksponering er det centrale mål. CPC og CPA bruges ofte i mere resultatorienterede kampagner, hvor målet er, at brugeren skal udføre en bestemt handling.
Når CPM giver mest mening
Er du klar til at teste din viden?
Hvad står CPM for?
CPM er en forkortelse for Cost Per Mille, hvilket betyder “omkostninger per tusind”.
Hvordan beregnes CPM?
CPM beregnes ved at dividere de samlede omkostninger ved en annoncekampagne med antallet af tusinde visninger.
Er CPM det samme som CPC?
Nej, CPM fokuserer på antallet af visninger, mens CPC (Cost Per Click) fokuserer på antallet af klik.
Hvornår kan du bedst bruge CPM?
CPM er mest effektivt til kampagner, der sigter mod at øge brand awareness eller sprede et bestemt budskab til en bred målgruppe.
Kan du bruge CPM på alle platforme?
Ja, CPM er en almindelig afregningsmodel på mange online annonceringsplatforme.
Flere begreber
Vil du lære flere begreber inden for digital markedsføring? Vores digitale ordbog er fyldt med dem – og vi opdaterer den løbende.