Brugersignaler

Brugersignaler er helt centrale, hvis du ønsker at opnå digital succes. Brugersignaler er nemlig en slags fodspor, som brugere efterlader på din digitale sti, som fortæller søgemaskiner som Google, om dit indhold er godt og relevant – og om din hjemmeside fortjener en god placering i søgeresultaterne.

Læs videre og bliv klogere på, hvorfor disse interaktioner er din billet til en bedre placering i Googles søgeresultater.

SEO_thumbnail

Hvad er brugersignaler – og hvorfor er de så vigtige?

Brugersignaler eller “user signals” på engelsk, er en betegnelse for de mange interaktioner, som brugere har med dit website. Disse interaktioner fungerer som indikatorer for søgemaskiner som Google, der afgør, om dit websites indhold er relevant og værdifuldt. Ud fra disse signaler bestemmer søgemaskinerne, hvor dit website skal placeres i de organiske søgeresultater – og det er en nøglefaktor i din digitale succes.

At forstå betydningen af brugersignaler er derfor fundamentalt, hvis du ønsker en god position i søgeresultaterne, som kan hjælpe dig med at generere trafik og konverteringer til din hjemmeside.

Forestil dig at du har en trendy restaurant i byen. Din restaurant er selvfølgelig god, så når gæster besøger den, får de en vild gastronomisk oplevelse – og de kan nærmest ikke vente med at anbefale dit sted til deres venner og bekendte. Dermed bliver der skabt et “buzz” omkring din restaurant, som går fra mund til mund.

I den digitale verden er dette “buzz” dine brugersignaler. Når din hjemmeside er god og relevant, vil brugerne nemlig bruge længere tid på dit website, besøge flere af dine undersider og måske endda konvertere ved for eksempel at købe dine varer, downloade din E-bog eller noget helt tredje. Hvis folk “snakker godt” om dit website gennem positive interaktioner (gode brugersignaler), vil Google bemærke det og prioritere dit site højere i de organiske søgeresultater.

Hvordan hænger brugersignaler sammen med SEO?

SEO, eller søgemaskineoptimering, handler om at forbedre synligheden af dit website i søgemaskiner som Google. Brugersignaler er en grundsten i SEO, da Google ønsker at levere de mest relevante og værdifulde resultater til sine brugere.

Ved at optimere dine brugersignaler viser du Google, at dit website opfylder disse kriterier, hvilket kan forbedre din ranking – og dermed øge mængden af trafik, der strømmer til din hjemmeside.

Hvilke slags brugersignaler findes der?

Nu ved du altså, at brugersignaler spiller en afgørende rolle i at hjælpe søgemaskiner med at forstå, hvordan besøgende interagerer med dit website. Der er mange handlinger, som Google opfatter som brugersignaler. Her er nogle konkrete signaler, du bør være opmærksom på:

  • Click Through Rate (CTR)
    Din Click Through Rate angiver, hvor stor en procentdel af dem, der ser dit website i søgeresultaterne, som rent faktisk klikker på det. Den danske betegnelse for CTR er klikraten, og en høj klikrate er ofte et tegn på, at dit website er relevant for den givne søgning og dine søgeord.

    Klikraten er et vigtigt brugersignal, fordi masser af klik betyder, at brugerne kan lide dit website. Det ser Google som et tegn til, at dit indhold er godt – og du bliver kvitteret med en høj placering i de organiske søgeresultater.

  • Afvisningsprocent (bounce rate)
    Afvisningsprocenten er procentdelen af besøgende, der forlader dit website efter kun at have besøgt én enkelt side. Det giver måske sig selv, men søgemaskiner som Google kan opfatte en høj afvisningsprocent som et tegn på, at dit indhold ikke er relevant eller engagerende nok for brugeren.

    Det kan også være et tegn på, at din hjemmeside er forvirrende at finde rundt på – men det er jo ikke meget bedre, for det bidrager alt sammen til, at dit website bliver tildelt en dårlig placering i søgeresultaterne.

  • Pogo sticking
    Pogo sticking er når en bruger klikker på dit website i søgeresultaterne – men hurtigt vender tilbage og vælger et andet resultat. Dette kan ses som et tegn på, at dit indhold ikke opfylder brugerens behov, og det kan der være mange årsager til – for eksempel hvis dit indhold ikke er relevant, engagerende eller tilgængeligt.

    Det lyder måske som det samme som afvisningsprocenten, men der er en central forskel: Mens bounce rate er et procenttal, der indikerer, hvorvidt besøgende interagerer med mere end én side på et website, er pogo sticking et fænomen, der beskriver brugernes tilfredshed med et website i forhold til deres oprindelige søgeintention.

Guide til at forbedre dine brugersignaler

Nu tænker du måske, at du akut har behov for at forbedre dine brugersignaler – og det kan vi egentlig godt forstå. Men for at have gode brugersignaler kræver det egentlig bare, at din hjemmeside er god og let at forstå. Her er altså en guide til, hvordan du kan forbedre dine brugersignaler ved at optimere din hjemmeside:

  1. Arbejd på dit indhold
    Hvis dit indhold er fængende, er der en stor sandsynlighed for, at du kan minimere din afvisningsprocent. Lækkert, velskrevet og fængende indhold – som også er stillet op med et ensartet og tilgængeligt layout – vil nemlig vække brugerens interesse, så de bliver nysgerrige på, hvad din hjemmeside mon ellers har at byde på. Sørg for at din indhold scorer højt på:

    Relevans: Dit indhold bør matche det, som de besøgende forventer at finde, hvilket kan reducere pogo sticking og forbedre bounce rate. Med andre ord skal du holde, hvad du lover. Hvis en bruger søger på “gule regnjakker på tilbud”, og det er et af dine søgeord, er det også vigtigt, at du faktisk sælger gule regnjakker, som er på tilbud.

    Engagement: Tiltræk brugerne med visuelle elementer og et flot layout med en rød tråd. Dit indhold bør endda være interaktivt, så brugere for eksempel kan trykke på CTA-knapper, såsom “læs mere her”, “læg varen i indkøbskurven”, “gå til indkøbskurven”, mm.

    Læsbarhed: Del dit indhold overskueligt op, så læserne ikke bliver bombarderet af brødtekst, når de klikker på din hjemmeside i søgeresultaterne. Brug mere spiselige mellemrubrikker, korte afsnit og punktlister for en bedre læseoplevelse.

  2. Arbejd med det tekniske

    Udover at selve indholdet på din hjemmeside bør spille, er de tekniske aspekter af din hjemmeside også vigtige.

    Indlæsningshastigheden: Ingen bruger vil vente på en hjemmeside, der bare loader og loader, hakker eller generelt er langsom. En høj indlæsningshastighed giver en bedre brugeroplevelse og skaber gode brugersignaler.

    Arbejd med mobiloptimering: Med stadig flere søgninger fra mobile enheder er det nødvendigt, at din hjemmeside også fungerer godt fra mobiltelefoner.

    Hav et brugervenligt design: Sørg for at din hjemmeside er intuitivt designet og holder brugerne engagerede. Her kan du for eksempel benytte dig af CTA-knapper, som kan guide brugeren fra første klik, til konverteringen er i hus.

    Arbejd på metatitler- og beskrivelser: Gode metatitler og metabeskrivelser kan gøre din hjemmeside mere synlig i resultaterne, fordi din hjemmeside fanger brugerne ved at benytte de helt rigtige søgeord og et fængende sprog. Det kan desuden være godt at benytte såkaldte “power-ord” i bydeform, såsom “Køb” og “Opdag”.

Læg din digitale skæbne i kompetente hænder

Det kan være komplekst og overvældende at navigere i det digitale landskab – i hvert fald, hvis du skal gøre det alene. Heldigvis kan Amplify hjælpe dig – og med os ved din side er du i trygge hænder, for vi er et førende SEO-bureau med et eksperthold i ryggen.

Kontakt os på 70 60 50 28 eller send en mail til info@amplify.dk og lad os tage en snak om, hvordan Amplifys SEO-specialister kan hjælpe dig med at få succes i det digitale univers.

Er du klar til at teste din viden?

Nu hvor du er blevet klædt godt på, er det tid til at teste, hvad du har lært om brugersignaler!

Brugerinteraktioner på dit website og i søgeresultaterne.

De påvirker dit websites rangering i de organiske søgeresultater og brugerens engagement.

Procentdelen af brugere, der klikker på dit website.

Når brugere hurtigt vender tilbage til søgeresultater efter at have klikket på dit website.

Dit indhold er muligvis ikke relevant eller engagerende for brugeren.

Flere og flere søgninger kommer fra mobile enheder.

Brugersignaler giver søgemaskiner som Google en indikation af dit websites relevans og værdi.

Flere begreber

Vil du lære flere begreber inden for digital markedsføring? Vores digitale ordbog er fyldt med dem – og vi opdaterer den løbende.