Alt, du skal vide om CTR (Click Through Rate)

Din placering i Googles søgeresultater er ikke bedre end din CTR (Click Through Rate). For hvad er en førsteplads værd, hvis ingen gider at klikke videre for at læse netop dit indhold?

Netop. Derfor er der masser af potentiale for at øge trafik og konverteringer alene ved at optimere din klikrate.

Hvis du arbejder med SEO og ikke allerede har CTR som en af ledestjernerne for dit organiske indhold, håber jeg, det har ændret sig, når du er færdig med dette blogindlæg.

Du finder svar på syv af de mest stillede spørgsmål om CTR – og til sidst en guide til, hvordan du kommer i gang med optimeringsarbejdet.

Dette er en test

1) Hvad er CTR?

CTR står for Click Through Rate og er en måling af hvor mange, der klikker på dit indhold, når de får det vist et sted online.

På godt dansk kalder man det også “klikrate”, men forkortelsen CTR er det mest anvendte udtryk, når man arbejder med digital markedsføring. 

Alle organiske landingssider indhenter data, når de bliver vist for en bruger – og registrerer, hver gang en eksponering ender med et klik. 

Dette gælder for: 

  • Organiske søgeresultater → derfor er det et nøgletal, når man arbejder med SEO.
  • Annoncer → derfor er det også et nøgletal, når man arbejder med PPC. 
  • Opslag på sociale medier → derfor er det et nøgletal for både organiske og betalte opslag.

2) Hvordan udregner man sin Click Through Rate?

Det er nemt at udregne sin klikrate – antallet af eksponeringer (mennesker, som har set dit opslag) divideres med antallet af klik på selve opslaget og ganges med 100. 

CTR = (klik : visninger) x 100

Derfor: Hvis 100 mennesker har set dit opslag, og tre har klikket på det, ser regnestykket således ud: 

(3 : 100) x 100 = 3 → din klikrate er 3 procent. 

3) Hvordan finder man ud af, hvad en sides CTR er?

Der er ingen grund til at finde lommeregneren frem, for selvfølgelig kan du slå din CTR op. 

Google Search Console er det eneste sted, du kan se de relevante data for CTR. Her kan du se det samlede antal klik og eksponeringer i et givent tidsrum, og det er nemt at få vist den udregnede klikrate på specifikke søgeord, landingssider, brugernes enheder og meget mere. 

Der er rigeligt med data at dykke ned i, så giv dig tid til at nørde og forstå, hvorfor det går godt eller dårligt. 

4) Hvad er en god CTR?

Det kan være meget individuelt, hvad man som fagperson eller virksomhed anser for at være en god CTR. Målgrupper, søgeord, historik, budget og branche kan have indflydelse på visninger og sværhedsgrad.

Der er også stor forskel i forventningerne (og forhåbningerne), når man arbejder med klikrater i henholdsvis SEO og PPC.

Inden for annoncering forventer man eksempelvis ikke en CTR på over 1 procent på bannerannoncer. Omvendt vil man i SEO vurdere, at en CTR under 10 procent er utilfredsstillende og kræver handling (og må i øvrigt meget gerne ligge på 20+ procent).

En god klikrate er med andre ord en meget relativ størrelse. Gør det til en vane at gennemgå dine Click Through Rates ofte i Google Search Console, for det er her, du kan identificere de lavthængende frugter og øge mængden af klik på netop dit indhold.

5) Hvad sker der, hvis ikke jeg forbedrer min klikrate?

Det er naturligvis ikke for dine blå øjnes skyld, at du vil have folk til at klikke på din landingsside, annonce eller opslag på Facebook. 

Du har nogle målsætninger for dit indhold, du gerne vil have indfriet. Om det er salg, trafik, brand awareness eller noget fjerde, du arbejder for, så medfører en lav CTR:

  • At du går glip af trafik på dit site – du har jo fået eksponeringen, men ikke klikket.
  • At du fremover kan få dårligere organiske placeringer eller en dyrere CPC (Cost Per Click) på dine annoncer, fordi algoritmerne vil vurdere, at dit indhold ikke er relevant eller godt nok. 

Hvis du har været i tvivl indtil nu, så er det derfor, du altid skal have et skarpt øje på dine Click Through Rates. 

6) Hvorfor klikker folk ikke på mit søgeresultat?

Når man på trods af et givent antal visninger ikke får de ønskede klik, betyder det, at ens indhold enten ikke er relevant – eller ikke fremstår relevant for målgruppen.

Derfor kræver det en kvalitativ analyse af hver enkelt søgeresultat for at finde ud af, hvorfor din målgruppe ikke klikker på det viste søgeresultat.

Uanset om det er til et søgeord, en landingsside eller en annonce, du ønsker at optimere, er det essentielt at starte med det, som brugerne ser: nemlig den organiske SERP-snippet eller selve annoncen.

SERP’en er den tekst, der bliver vist i Googles søgeresultater og kaldes også meta tag. Den består af en metatitel, en metatekst og nogle gange struktureret data som rich snippets.

Det er Google, der bestemmer, hvad der vises i søgeresultaterne – og metateksten kan være et udvalgt tekststykke fra landingssiden og ikke det, du selv har angivet (eksempelvis via Yoast!).

I selve SERP’en er de tre mest almindelige problemer:

  1. At teksten ikke er tydelig eller mangelfuld omkring indholdet på landingssiden – måske glemte du at lave det, da du oprettede landingssiden?
  2. At der mangler CTA (Call To Action) i metatitel og/eller -beskrivelse – har du gjort klart for målgruppen, hvad de skal gøre?
  3. At brugernes søgeintention ikke matcher sidens indhold – er indholdet på din side skævt i forhold til, hvad målgruppen søger på?

Så hvad gør man, når man har identificeret et problem? Man fikser det – og mangler du eksempler, kommer jeg med dem i næste afsnit.

7) Hvilke sider skal jeg CTR-optimere?

Jo større et site, man administrerer, jo mere uoverskueligt kan det virke at begynde at CTR-optimere sine landingssider. For hvor starter man?

Det korte svar er: i Google Search Console. Her kan du under fanen “effektivitet” se klik, eksponering, klikrate og gennemsnitlige placering i Google. 

(Husk at vælge visning af klikrate og gennemsnitlige position, det er kun klik og eksponeringer, der er slået til pr. automatik.)

Eksempel på CTR i Google Search Console

Filtrer enten “forespørgsler” eller “sider” efter højeste placering og gå derefter i krig med søgeord/landingssider, som figurerer på side 1 i Google.

Optimér alle CTR under 10 procent – eller hvad du selv har sat som nedre grænse for acceptabel klikrate. 

Hvorfor skal du fokusere på de sider, der allerede ligger på side 1?

Det skal du, fordi næsten alle søgninger i Google kommer ikke videre end det. SEO-mediet Backlinko har analyseret brugeradfærden for 1.801 sessioner hos Google-brugere.

Undersøgelsen viste, at så få som 0,44 procent af de besøgende går videre til side 2 i Googles søgeresultater. Derudover var det kun 9 procent af brugerne i undersøgelsen, som kom ned til bunden af side 1 i deres søgning.

Arbejder du med SEO, er det derfor altafgørende at ligge i top 10 for at få eksponeringer på dit søgeord – og allerhelst i top tre.

Fordi Googles algoritme hele tiden bliver bedre, er det mest sandsynligt, at man finder svaret på sin søgning blandt de tre første søgeresultater.

Så for at opsummere: Jo længere nede, du rangerer på side 1, jo mindre eksponering og færre klik får du statistisk set. 

8) Sådan optimerer du din CTR

Så hvordan forbedrer du din klikrate ved at optimere metatitel og metabeskrivelse? Og hvordan finder du ud af, hvad målgruppens søgeintention er? Det kan du blive klogere på her.

Meta tags

En god metatekst er forskellen på, om din side får et klik eller ej. Derfor det ofte en omskrivning af metatitel og metabeskrivelse, der kan øge din klikrate.

Det er nemt at identificere problemet, når der er tale om en manglende metatekst – for så er løsningen at rulle ærmerne op og udfylde de blanke felter. 

Ofte står man i den situation, at der er en tekst, men at den af forskellige årsager ikke genererer klik. Så hvad er der galt med den?

Det kan du få flere kvalificerede bud på ved at køre den berørte sides URL igennem et CTR-tool – et program, der indhenter og analyserer problemer i dine eksisterende metatags og som kan hjælpe dig med at skrive en ny fra bunden. 

Det, metatjekkeren kigger efter, er, om teksten lever op til Googles tekniske anbefalinger, og om der bliver brugt et fængende sprog (eksempelvis tal, aktive verber, powerord og call to action). 

Jeg kan for eksempel anbefale denne fra Storybase.

Søgeintention

Hvis du får eksponeringer, men ingen klik, kan der også være noget galt med konteksten, din landingsside bliver vist i. Det betyder, at din landingsside ikke matcher det, folk rent faktisk søger på.

Lad os sige, du sælger vin, og at din landingsside om rødvine ligger på side et på søgeordet “rødvin” i Google. Du har skrevet en lang, grundig, fyldestgørende artikel om druesorter, typer, fremstillingsprocesser, smagsnoter og jeg skal komme efter dig. Men din CTR er på trods af den flotte placering 1,3 procent, så der er tydeligvis noget galt.

Når du selv foretager en søgning på “rødvin”, kan du se, at de resterende ni resultater på første side handler om køb af rødvine, og at alle leder videre til webshops.

Så selvom du har gjort alt rigtigt, er udfaldet alligevel endt forkert. Det er fordi, brugernes søgeintention er en anden, end du havde forventet.

Der skelnes mellem tre søgeintentioner:

  1. Informationssøgninger. Her vil man vide noget om noget – eksempelvis en masse om rødvin, Pokémon Go, hunderacer – listen fortsætter uendeligt. 
  2. Navigationssøgninger. Her vil man ledes et bestemt sted hen – det kan være et specifikt brand, et firmas hjemmeside, en bestemt sko. 
  3. Transaktionssøgninger. Her vil man klar til at konvertere – eksempelvis i form at et køb, en opringning eller vil indhente tilbud. 

Og det er her, din landingsside ikke matcher det, der søges på: den er egnet til informationssøgning, men intentionen for brugerne er faktisk at købe rødvin. Med den viden kan du tilpasse indholdet både i sidens SERP-snippet og/eller på selve landingssiden, så du kan indfri forventningerne hos brugerne. 

Få hjælp til din SEO-strategi

Godt begyndt er halvt fuldendt. Dårligt begyndt er…. ja, ikke godt. Har du ikke ressourcerne til at lægge en gennemtænkt SEO-strategi, og vil du have hjælp fra et erfarent SEO-bureau, er du altid velkommen til at smide mig en mail på seo@amplify.dk. 

Bliv endnu klogere

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.

Skriv et svar