Ordbog: Google My Business
Hvis du er en lille virksomhedsejer eller har drømt om at starte din egen virksomhed, så er dette et værktøj, du ikke vil overse eller gå glip af. Læs mere om hvordan Google Business Profile fungerer, og hvorfor det er et ‘must-have’ redskab til at nå ud til flere potentielle kunder.
Hvad er Google Business Profile og hvad kan det bruges til?
Forestil dig Google Business Profile som en stor opslagstavle, der hænger ved indgangen til din virksomhed, men på internettet! Det er det første sted, hvor folk kan finde din virksomhed, når de søger efter noget relateret til det, du tilbyder.
På denne opslagstavle kan du vise alle de vigtige oplysninger om din virksomhed: dit navn, adresse, telefonnummer og åbningstider. På den måde behøver potentielle kunder ikke at lede efter dig i en telefonbog – alt er lige foran dem på Google!
Google Business Profile kan give din virksomhed et boost til at dukke op i søgeresultaterne, og det er ikke kun fordi det er almindeligt høfligt at sørge for, at folk kan finde dig. Hvis du nogensinde har undret dig over, hvad en “Google Local Pack” eller en “Google Snack Pack” er, så er det en fremhævet uddrag (featured snippets), der viser de tre bedste virksomhedsresultater og et tilhørende kort, der dukker op, når du søger efter en fysisk butik eller virksomhed i dit område.
Det er lidt som at være en deltager i en konkurrence, hvor præmien er en plads i Google Local Pack. Konkurrencen er hård, for de organiske søgeresultater er gemt væk under annoncerne og Google Local Packs.
Ved du, hvad der er det bedste ved det hele? Google Business Profile er et gratis værktøj for virksomheder.
Fordelene er mange ved Google Business Profile
Der er mange gode grunde til at oprette en Google Business Profile. Først og fremmest får du en øget synlighed i Google-søgeresultaterne og på Google Maps. Det betyder, at når brugere søger efter noget, du tilbyder, vil din virksomhed dukke op, og det øger chancen for, at de besøger dig.
En anden fordel er, at kunder kan efterlade anmeldelser og give din virksomhed stjerner fra 1-5. Og siden tidernes morgen har mennesket sparret med hinanden om gode råd og anbefalinger, så det at have gode anmeldelser kan tiltrække flere kunder, da vi ofte stoler mere på hinandens erfaringer:
Google Business Profile kan hjælpe dig med din lokal-SEO
SEO kan virke som en uforståelig forkortelse for mange, men det er faktisk noget ret vigtigt. Det står for “Search Engine Optimization” eller på dansk “Søgemaskineoptimering”. Med andre ord handler det om at gøre din virksomhed mere synlig og attraktiv for søgemaskiner som Google.
Når du opretter og opdaterer din Google My Business-listing, forbedrer du faktisk din lokal SEO. Det betyder, som nævnt tidligere, at din virksomhed er mere tilbøjelig til at blive vist øverst i søgeresultaterne, når folk leder efter noget, du tilbyder.
Jeg vil også have en Google Business Profile-konto til min virksomhed
Google Business kan være snu – den kan have oprettet en profil for din virksomhed uden at du ved det. Skulle dette være tilfældet, kan du gøre krav på den som din egen.
Og hvis du er en ny virksomhedsejer, så kan du oprette en Google Business Profile her. Du skal blot udfylde dine virksomhedsoplysninger, tilføje nogle billeder, og voila! Er du stadig i tvivl om hvordan du opretter eller gør krav på din Google Business Profile? Så kan du læse vores mere detaljerede guide til Google Business Profile.
Flere begreber
Vil du lære flere begreber inden for digital markedsføring? Vores digitale ordbog er fyldt med dem – og vi opdaterer den løbende.