Black Friday
Black Friday er uden tvivl den største handelsdag, hvor butikker indtjener 3 gange så meget versus en almindelig uge. Og fænomenet vokser og strækker sig nu fra Black Friday til at omfatte Black Week og endda Black Month.
- Sidst opdateret:
Hvad er Black Friday?
Black Friday er fredagen efter den amerikanske høstfest, Thanksgiving. Black Friday er en årlig shoppingkarneval, hvor landets butikker tilbyder vanvittige rabatter, der kan få selv den mest tilbageholdende shopper til at springe af glæde.
Navnet “Black Friday” stammer oprindeligt fra Philadelphia, USA, og det blev først brugt til at beskrive den trafikforstyrrelse, der opstod på dagen på grund af den store mængde mennesker, der var ude at handle og forberede sig til julen.
I dag bliver udtrykket nærmere associeret med den tid, hvor detailhandlere går fra at have negative (røde) tal i deres regnskaber til at have positive (sorte) tal på grund af de store indtægter fra salget.
Black Friday er blevet en global begivenhed, og selvom det oprindeligt var mest populært i USA, deltager butikker og forbrugere fra mange andre lande nu også i traditionen.
På grund af den store efterspørgsel er det dog vigtigt at være opmærksom på, at Black Friday kan være præget af lange køer, trængsel og nogle gange endda udsolgte varer, så det er en god idé at have en plan og måske tjekke de bedste tilbud på forhånd, hvis du overvejer at deltage.
Vores SEO-takes på Black Friday
Søgeordsoptimering: Identificér de mest relevante søgeord og sætninger for Black Friday-indholdet på din hjemmeside. Brug disse søgeord strategisk i dine titler, overskrifter og brødtekst for at øge din synlighed i søgeresultaterne på Google.
Opret landingssider: Lav dedikerede landingssider for Black Friday-tilbud, kampagner og produkter. Det gør det lettere for besøgende at finde, hvad de leder efter, og forbedrer din sides rang i søgeresultaterne. Sørg desuden for at din hjemmeside er mobilvenlig, da ca. 57% af brugerne søger og handler på mobiltelefonen.
Linkbuilding: Din landingssides synlighed på Google afhænger også af antallet og kvaliteten af de links, der peger fra andre hjemmesider til din. Disse links fungerer som anbefalinger til din side og sender stærke signaler til Google om dens kvalitet og relevans. Links kan opnås gennem køb eller naturligt, når andre beslutter at linke til dit indhold, f.eks. gennem sponsoreret indhold, samarbejder eller gæsteblogging.
Vores Google Ads takes på Black Friday
Opret specifikke annoncer: Ved at oprette separate Black Friday-kampagner målretter dit salgsbudskab mere specifikt til begivenheden, som vil forbedre konverteringsraterne.
Desuden giver det også mulighed for at isolere dine Black Friday annoncedata, for at kunne evaluere. Uden separate annoncer kan andre annoncer påvirkes negativt, især hvis smart-bidding anvendes, da algoritmen kan blive påvirket af den ændret adfærd på dagen.
Vær i god tid: Annoncører oplever travlhed i dagene op til Black Friday, herunder Google, der skal godkende annoncer manuelt. Derfor skal du forvente, at godkendelsesprocessen kan tage længere tid end 24 timer, det normalt tager. Vores take er at indsende annoncerne en uge før.
Deaktiver øvrige annoncer: I dagene omkring Black Friday er forbrugernes opmærksomhed rettet mod de gode Black Friday-tilbud, og deres købsadfærd er fokuseret på dette. Derfor anbefaler vi at deaktivere almindelige annoncekampagner i denne periode for at undgå spild af annoncebudget. Medmindre din virksomhed tilbyder produkter eller tjenester, der normalt ikke er en del af Black Friday-tilbuddene.
Google Shopping: Opdater dit Google Shopping-feed nøjagtigt, så priserne altid afspejler de aktuelle priser på Black Friday og dagen efter. Undgå, at forbrugerne ser forkerte priser, der kan være enten højere eller lavere end dine faktiske priser på din webshop. Hvis nødvendigt, foretag manuelle opdateringer, da automatisk opdatering muligvis ikke er tilstrækkelig.
Hvornår bør jeg starte med at planlægge?
Planlægning er nøglen til succes, især når det kommer til store begivenheder som Black Friday. Spørgsmålet om, hvornår man bør begynde planlægningen, er vigtigt for at sikre en vellykket gennemførelse. Selvom Black Friday falder i slutnovember, er det klogt at starte planlægningen langt tidligere.
I oktober bør du allerede have defineret dine tilbud, udarbejdet din marketingstrategi og overveje, hvordan du vil markedsføre dig på sociale medier. Samtidig er det en god idé at tænke på andre strategier, der kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af denne store shoppingdag.
Jo tidligere du begynder, desto mere omhyggeligt kan du planlægge, og desto større chance er der for en vellykket Black Friday.
Flere begreber
Vil du lære flere begreber inden for digital markedsføring? Vores digitale ordbog er fyldt med dem – og vi opdaterer den løbende.