5 faldgruber, du skal undgå som tekstforfatter
Tidligere på året gav min kollega, Signe, dig 15 konkrete tips til at skrive en god landingsside.
Har du læst blogindlægget, kender du allerede til den SEO-mæssige værdi i grundige søgeordsanalyser, value propositions, call-to-actions, metabeskrivelser og SEO-titler – vigtige betingelser for, at din landingsside kan blive synlig i søgeresultaterne.
Nu vil jeg gå i dybden med selve tekstforfatningen af en velskrevet landingsside. Teksten skal jo cementere din troværdighed i potentielle kunders bevidsthed.
Desværre forfalder mange til de samme dårlige vaner, når de skriver SEO-tekster. I dette indlæg har jeg udvalgt en håndfuld af dem.
Læs med og bliv klogere på, hvad du skal undgå som tekstforfatter – og hvad du skal gøre i stedet.
1. Flade floskler og tomme tillægsord
Tekster på virksomheders landingssider og om os-sider er ofte lange, selvrosende svadaer fyldt med flade floskler og tomme tillægsord.
Derfor kan man som Google-bruger finde uoverskuelige mængder af landingssider med stort set ens tekster, hvor det mere eller mindre kun er virksomhedens navn, der adskiller den ene tekst fra den anden.
Typiske eksempler på floskler er:
- Vi er kvalitetsbevidste
- Vi har kunden i centrum
- Vi samler på glade kunder
- Vi er fleksible
- Vi leverer til tiden
- Vi har eksisteret i X-antal generationer
Har du selv prøvet at google en serviceydelse, er du sikkert stødt på en af de nævnte floskler – eller dem alle sammen på én og samme side.
Google er i hvert fald fald stødt på dem – mange gange. I skrivende stund har Google 12.900 resultater på søgningen “vi har kunden i centrum” – skarpt efterfulgt af “vi leverer til tiden”, som giver 12.800 resultater.
Der er ikke nyt i, at en virksomhed er kvalitetsbevidst, kundeorienteret og leveringsdygtig. Det ville være noget nyt, hvis en virksomhed ikke var det – selvom sådan en virksomhed nok ville have en ret så kort levetid.
Du behøver altså ikke at forklare det eksplicit. Det er der allerede 12.900 andre, der har gjort.
Så hvad skal du gøre i stedet?
Vis det i stedet! Gør det konkret – ikke abstrakt.
Så hvordan kan du så gøre det konkret for kunden, at du er kvalitetsbevidst?
Er du flyttemand, kan du for eksempel skrive, at du bruger emballage og spænderemme for at sikre, at skrøbelige ejendele ikke går i stykker. Du kender dit eget fag til fingerspidserne, og du ved godt, hvad der er lig med en høj kvalitet. Men det gør dine kunder ikke nødvendigvis.
Derfor skal du vise dem, at du er kvalitetsbevidst – ikke fortælle, at du er det.
Du skal med andre ord male et billede for dine potentielle kunder. Inden for retorikken – læren om talekunst og overtalelse – taler man til tider om evidentia. Det betyder, at tekster eller taler har den kvalitet, at de får modtageren til at danne sig et billede for sit indre øje.
Og det er netop, hvad du bør stræbe efter i dine tekster: At få modtageren – og altså en potentiel kunde – til at danne sig et billede for sit indre øje.
Drop derfor de flade floskler og tomme tillægsord i din tekstforfatning, og erstat dem med eksempler og evidentia. Show it, don’t tell it.
2. Flade floskler og tomme tillægsord er – og ikke hvad de gør
Når du erstatter dine floskler og tillægsord med konkrete eksempler, er du allerede godt på vej til ikke at falde i den næste faldgrube.
For problemet med floskler er ikke kun, at de gør dine tekster abstrakte.
Problemet er også, at de nok beskriver, hvad din virksomhed er – men ikke hvad den gør. At en virksomhed for eksempel har eksisteret i X-antal generationer, er en information, som ikke fortæller noget om hverken fordel eller udbytte for kunden.
Hvem siger, at en virksomhed er lig med kvalitet, fordi den har eksisteret i flere generationer? Hvad hvis de har trådt vande og aldrig fornyet sig på trods af flere generationsskifte?
Som virksomhed bør du sætte dig selv i modtagerens sted – ikke i dit eget. Selvom de færreste nok vil indrømme det, handler de fleste af os i egen interesse. Det gør dine kunder også. Og det er ikke i deres interesse, at din virksomhed har eksisteret i X-antal generationer – kun i din egen.
Så hvad skal du gøre i stedet?
Spørg dig selv, hvilken fordel det giver kunden, at din virksomhed har mange år på bagen? Og ikke mindst: Hvad kunden får ud af det?
En fordel kunne for eksempel være, at kunden får mulighed for sparring fra et erfarent personale med viden og faglighed. Et udbytte kunne så være, at kunden er sikret at modtage den ønskede ydelse eller produkt.
Du skal altså eksplicit kommunikere, hvad et faktum eller en funktion gør.
Har din virksomhed Nordens største vareudvalg? Fantastisk! Så klargør fordelen og ikke mindst udbyttet: At kunderne får samlet alle deres behov ét og samme sted, og at de slipper for at bruge tid og besvær på at handle hos flere forskellige forhandlere.
Du skal med andre ord pege på en værdi for dine potentielle kunder. Du skal ikke blot fortælle, hvad din virksomhed er – men også hvad den gør for kunden.
Inden for salg og marketing går denne strategi under navnet FFU-modellen. Og det er en strategi, du med fordel kan bruge i dine SEO-tekster.
3. Virksomheder, der taler forbi kunderne med indforståede fagtermer
Som tandlæge ved du, at “gingivitis” er det latinske ord for tandkødsbetændelse. Arbejder du indenfor jura, tager du det sikkert for givet, at “eksheredere” betyder at gøre arveløs. Og arbejder du med SEO, er udtryk som “dwell time”, “CTA” og “keyword stuffing” en naturlig del af dit ordforråd.
For selvfølgelig mestrer du jargonen og fagsproget i dit eget fag. Og det er helt forståeligt, at du gerne vil kommunikere din faglighed til dine kunder. Men du risikerer at skyde dig selv i foden, hvis du tager din egen faglighed for givet.
Dit fag er jo ikke dine kunders fag – ellers havde de ikke googlet den ydelse, du leverer. Derfor er det vigtigt, at din tekst ikke efterlader potentielle kunder med uopklarede spørgsmål.
Skriften er underlagt det vilkår, at den er ensom. Som afsender af en tekst er du ikke i samme rum som dine læsere. Skrift er i modsætning til samtale ikke en dialog – men en monolog. Det er der ikke noget nyt i. Det vidste den græske filosof Platon allerede i oldtiden – og han anklagede da også skriften for at være udialogisk.
Men blot fordi skriften er ensom, betyder det ikke, at du skal efterlade dine læsere mutters alene. Og selvom skriften er udialogisk, betyder det ikke, at du skal tale forbi dine læsere.
Så hvad skal du gøre i stedet?
Netop fordi skriften er ensom og udialogisk, er det vigtigt, at en tekst er selvforklarende. For dine læsere – og dermed dine potentielle kunder – har ikke mulighed for at få forklaret udtryk, de ikke forstår.
Derfor vil de sandsynligvis også føle sig overset eller talt ned til, hvis de støder på en tekst, der flyder over med fagord. Skru derfor ned for de indforståede fagtermer, og sæt dig i kundens sted.
Tænk over de spørgsmål, du møder i din hverdag. Hvad spørger dine kunder om? Hvad får dine patienter til at gruble? Hvilke ord ville du undre dig over, hvis du ikke selv havde din egen erfaring og uddannelse?
En selvforklarende tekst i øjenhøjde vil gøre dine kunder mere trygge – og dermed få din virksomhed til at fremstå mere tillidsvækkende.
4. Snørklede formuleringer – selv skrift kan blive for skriftlig
Prøv at tænke tilbage til din folkeskoletid. Du har netop fået din dansksstil retur. Med forventningens glæde ser du skuffet på din dansklærers formanende kommentar: “For mundtlig!” – vel at mærke i en ildevarslende rød farve.
Hjemsøger din dansklærers kommentar dig stadig, når du skriver tekster? Og gør du derfor alt for at gøre dine tekster så skriftlige som muligt?
I så fald er det på tide, at du glemmer noget af det, du lærte i folkeskolen.
Jeg stødte for eksempel på følgende formulering på et flyttefirmas hjemmeside:
“Vel ankommet på den nye lokation placeres Deres effekter på Deres foranledning.”
Ovenstående sætning lyder måske fantastisk i din gamle dansklærers ører. Men den vil ikke se godt ud i dine læseres øjne – hvis de da overhovedet orker at læse den.
Vi er håbløst utålmodige på internettet og skimter ofte hjemmesider for information fremfor at nærlæse teksterne fra ende til anden.
Derfor er det også sandsynligt, at dine læsere taber interessen, hvis de skal tygge sig gennem lange snørklede formuleringer, fremmedord og indskudte sætninger inden i andre indskudte sætninger.
Selv skrift kan blive for skriftlig.
Så hvad skal du gøre i stedet?
Drop de høje lixtal, skru ned for abstraktionsniveauet, og gør din tekst mere mundtlig.
Selvfølgelig betyder det ikke, at du skal skrive, som du taler. Det mundtlige sprog er flygtigt og bundet til et bestemt tidsrum – og vil derfor være præget af fyldord, overflødige gentagelser og impulsive indskydelser. Den slags skal du selvfølgelig sløjfe fra dine tekster.
Men du kan med fordel bruge mundtlige virkemidler.
Det mundtlige sprog har nemlig også fordele, du kan bruge på skrift. For eksempel er det billedrigt, personligt, dynamisk og konkret – egenskaber, der kan være med til at gøre dine tekster mere forståelige og læservenlige.
Derfor kan du med fordel bruge mundtlige greb i din tekstforfatning. Det kan du gøre ved for eksempel at:
- Skrive korte sætninger – kun én information for hvert punktum
- Sætte den vigtigste information først i sætningen – og den uddybende bagerst
- Bruge billedsprog og metaforer til at gøre dine produkter eller ydelser mere håndgribelige
Så hvordan kan du omskrive “vel ankommet på den nye lokation placeres Deres effekter på Deres foranledning”, så den bliver mere mundtlig?
Prøv for eksempel med: “Vi sætter dine flyttekasser der, hvor du ønsker det”. Less is more.
5. Frygt for fyldord resulterer i for få forbindelsesord
Som jeg jo allerede har nævnt skimter vi rigtigt meget, når vi surfer rundt på nettet. Derfor er det da også super godt at huske på at undgå overflødige ord, der ikke er behov for.
Ja, fyldord kan være irriterende – ikke mindst for en læser, som er landet på din side, fordi vedkommende har brug for at få et behov opfyldt. Vi har da også tidligere advaret mod brugen af fyldord i indlægget “15 gode råd til din landingsside”. Det samme har et utal af andre kommunikationsbureauer.
Og med god grund. Der er ikke behov for mere støj på internettet, og fyldord kan nemt få din tekst til at drukne i mængden.
Når det så er sagt: Alt med måde!
Frygten for fyldord går for mange tekstforfattere hen og bliver til for få forbindelsesord. Jeg støder ofte på tekster, hvor det er tydeligt, at tekstforfatteren har taget rådene om at undgå fyldord lidt for bogstaveligt.
Resultatet er en fragmenteret tekst med en masse information, der ikke umiddelbart virker til at have nogen sammenhæng.
Så hvad skal du gøre i stedet?
Først og fremmest kan du altid forsøge at lytte dig frem til, om et fyldord rent faktisk er et fyldord, der hæmmer forståelsen – eller om det er et forbindelsesord, der bidrager til forståelsen.
Kommunikationsbureauer advarer ofte mod brugen af ord som “altså”, “så”, “bare” og “nemlig”. Og ja, ordene bliver til tider brugt som overflødige fyldord.
Omvendt kan de også være med til at give fremdrift i en tekst og få den til at flyde. Forbindelsesord kan altså være med til at gøre din tekst mere forståelig.
Det er muligt, at ordet “altså” til tider bliver brugt til at gentage en pointe. Men det kan også være med til at understrege en konsekvens og klargøre værdien i en påstand.
Det er også muligt, at ord som “nemlig” og “så” ifølge nogle er talesprog og ikke bidrager med noget. Men de kan også være med til begrunde en påstand og skabe sammenhæng i din tekst.
Så hvordan vurderer du så, om et ord er fyld eller forbindelse?
Læs din tekst højt, når du skriver. Faldt du over ordet ved læsning? Så er det et fyldord. Mangler der omvendt et led, hvis du fjerner det fra teksten? Så er det et forbindelsesord.
Undgå faldgruberne med en tekstforfatter
Er du alligevel nervøs for at falde i faldgruberne? Du er altid velkommen til at kontakte Amplify og lade en af vores tekstforfattere skrive din landingsside.
Kontakt os på +45 70 60 50 28, info@amplify.dk eller via vores kontaktformular.
Bliv endnu klogere
Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.