Lead nurturing
Hvordan plejer du dit forhold til dine potentielle kunder, så de konverterer til betalende kunder? Det gør du ved at arbejde med lead nurturing! Ved at møde dine leads på de forskellige stadier af købsrejsen, modner du dem langsomt til at foretage sig et endeligt køb. Bliv klogere på begrebet her.
- Sidst opdateret:
Hvad er lead nurturing?
Et “lead” er en potentiel kunde og “nurturing” kan oversættes til omsorg. Lead nurturing handler derfor om at udvikle relationer med potentielle kunder på hvert trin i deres købsrejse. Ved at levere målrettet og relevant indhold over tid, hjælper virksomheder med at opbygge tillid og fremme kendskabet til deres mærke, hvilket øger chancerne for at konvertere leads til kunder. En væsentlig del af denne proces er optimering af konverteringsraten, eller CRO, som sikrer, at dine bestræbelser munder ud i reel forretningsvækst.
Det er vigtigt, at du plejer forholdet til dine potentielle kunder, da det kan skabe muligheder for din virksomhed på sigt. Det er nemlig langt billigere at fastholde eksisterende kunder end at hente nye, så hvis du investerer i lead nurturing, er der større sandsynlighed for, at disse udvikler sig til loyale kunder.
Særligt Facebook ads kan være en god måde at skabe leads på. Læs mere om, hvordan du skaber brandvarme leads med Facebook lead ads.
Lav lead nurturing flows
Lead nurturing flows er automatiserede systemer, der hjælper med at vedligeholde relationer til potentielle kunder ved at sende dem en serie af målrettet indhold og kommunikation. I stedet for at sende det samme indhold ud til alle dine leads, kan du med lead flows udsende relevant indhold ud fra, hvor i købsrejsen dine leads befinder sig.
Eksempler på lead nurturing flows:
- Velkomst-flow: Når en person først tilmelder sig din e-mail-liste, sendes en serie velkomstmails for at introducere din virksomhed og dine værdier.
- Uddannelses-flow: Sendes til leads for at give dem dybere indsigt i dine produkter eller tjenester gennem informative artikler, videoer eller webinarer.
- Re-engagement-flow: Designet til at genaktivere leads, der ikke har interageret med din virksomhed i et stykke tid med tilbud eller spændende nyheder.
- Feedback-flow: Efter et køb sendes en serie mails for at indsamle feedback og fremme yderligere engagement.
HubSpot er et ideelt værktøj til at lave lead flows med, da det tilbyder en række specifikationer, hvor du både kan oprette, administrere og optimere dine lead nurturing flows.
Lead nurturing strategi
At have en lead nurturing strategi er vigitgt, da det hjælper med at bygge stærke relationer til potentielle kunder ved at guide dem gennem købsrejsen med relevant og tilpasset indhold. Det forbedrer chancerne for konvertering og styrker kundeloyaliteten, hvilket i sidste ende bidrager til din virksomheds vækst og indtjening.
- Identificer dine leads: Forstå hvem dine potentielle kunder er og deres behov.
- Segmenter dine leads: Del dine leads op i grupper baseret på deres adfærd eller demografi.
- Skab målrettet indhold: Udvikl indhold, der er skræddersyet til hvert segment og stadie i købsrejsen.
- Brug e-mail marketing: Send regelmæssige, værdiskabende e-mails for at holde kontakten.
- Personaliser: Tilpas kommunikationen til den enkelte lead for større relevans.
- Benyt lead scoring: Bedøm leads’ købsberedskab for at prioritere indsatsen.
- Automatiser processen: Brug automatiseringsværktøjer til at effektivisere kommunikation og opfølgning.
- Mål og optimer: Analyser data for at forstå, hvad der virker og justér strategien løbende.
Skal vi hjælpe dig med at bygge en god lead nurturing strategi? Vi tilbyder 360 graders online marketing, og vi står klar til at hjælpe dig med at konvetere dine leads til kunder.
Flere begreber
Vil du lære flere begreber inden for digital markedsføring? Vores digitale ordbog er fyldt med dem – og vi opdaterer den løbende.