Breadcrumbs

Breadcrumbs – ikke den slags man kan spise, men den digitale version, er små navigationslinks, som du kan bruge til at skabe en bedre brugeroplevelse på dit website. Sulten efter mere info? Læs med her.

Web_thumbnail

Hvad er breadcrumbs

Breadcrumbs eller brødkrummer er et udtryk for de små navigationslinks, der viser brugere, hvor de befinder sig på en hjemmeside. Navnet breadcrumbs stammer fra eventyret om Hans og Grete – for navigationslinksene fungerer lidt som et spor af brødkrummer, som hjælper både brugere og søgemaskiner med at finde vejen fra hjemmesidens forside til den underside, de er landet på.

Hvis en hjemmeside er stor og har mange undersider, kan det virke uoverskueligt at finde rundt på siden, og her er det en god idé at implementere breadcrumbs.

Her ses et eksempel fra Amplify.dk, hvor vejen til undersiden “Migrering af hjemmeside” er vist som en række af brødkrummer: Amplify / Academy / Migrering af hjemmeside.

Breadcrumbs kan bidrage til at øge brugervenligheden på dit website, fordi de gør det lettere for brugere – og søgemaskiner – at navigere på siden. De giver brugerne en hurtig og nem måde at spore deres placering og finde tilbage til tidligere besøgte sider.

Har breadcrumbs indflydelse på SEO?

På SEO-fronten kan breadcrumbs være en værdifuld del af din strategi. Google kan nemlig godt lide breadcrumbs på store og tunge websites, fordi de kan bruges til bedre at forstå og kortlægge dit websites struktur. Hvis Google vurderer, at din hjemmeside er let at forstå og navigere på, kan det hjælpe med at forbedre din placering i søgeresultaterne og potentielt øge trafikken til dit website.

På mindre hjemmesider anbefaler vi ikke, at du benytter breadcrumbs, fordi de kan skabe et rodet udtryk og dermed formindske brugervenligheden, din placering på Google og mængden af trafik til din hjemmeside.

Breadcrumbs i praksis

Når du implementerer breadcrumbs på dit website, er det vigtigt at sikre, at de er logiske og konsistente og samtidig understøtter dit overordnede sidehierarki. Det er også vigtigt at huske, at målet er at gøre navigationen lettere for både brugere og søgemaskiner – ikke mere besværlig.

Derfor kan du med fordel bruge tid på at designe dine breadcrumbs, så de er nemme at forstå og benytte. Derudover kan du overveje at teste dine breadcrumbs med brugere, før du implementerer dem på dit website. På den måde kan du sikre dig, at de rent faktisk gør det lettere for brugere at navigere rundt på dit website.

Breadcrumbs kan altså være et effektivt værktøj til forbedring af din websites brugervenlighed og søgemaskineoptimering. De kan hjælpe brugere med nemt at navigere på dit website, forbedre brugeroplevelsen og bidrage til at forbedre din søgemaskineplacering. Men som med alle elementer i digital markedsføring, skal de bruges korrekt og i harmoni med andre strategier.

Flere begreber

Vil du lære flere begreber inden for digital markedsføring? Vores digitale ordbog er fyldt med dem – og vi opdaterer den løbende.