Billedoptimering
Billedoptimering er et uundværligt redskab i SEO-værktøjskassen, der både kan speede din hjemmeside op, booste din SEO-score og optimere dit websites brugervenlighed. Bliv klogere på hvorfor – og hvordan du udfører det i prakis.
- Sidst opdateret:
Hvad er billedoptimering?
Billedoptimering er, som ordet antyder, en række strategier til at optimere dine billeder, så dit website bliver let at forstå for både brugere og bots. Billeder er en central del af mange websites – især for webshops. Men søgemaskiner som Google kan have svært ved at læse og forstå billeder, hvilket kan resultere i lavere placeringer i søgeresultaterne.
Ligeledes kan dårlige billeder, som for eksempel kan være misvisende eller i lav kvalitet skabe en værre brugervenlighed, som kan øge din bounce rate. Det betyder, at dårlige billeder kan få flere brugere til at hoppe videre fra dit website og forværre din placering i søgeresultaterne – og ultimativt mængden af guld på bunden af din digitale skattekiste.
Når søgemaskiner som Google rangerer dit website, bliver du både vurderet på, hvordan brugere og bots læser din hjemmeside. Derfor handler billedoptimering lige så meget om tekniske aspekter, som gør det lettere for søgemaskiner at læse dine billeder – såsom billedernes format og størrelse, som det handler om mere SEO-relaterede overvejelser, såsom kvaliteten af dine billeder, hvor relevante og gode billederne er og mere, som kan ændre på din hjemmesides brugervenlighed.
Sådan optimerer du dine billeder
Hvis man skærer billedoptimering helt ind til benet, ender man med en trin-for-trin liste, der ser ud som følger:
- Vælg det rigtige billedformat
- Overvej billedstørrelsen
- Gør brug af ALT-tags
Når du skal optimere dine billeder, er det en god ide at starte med at overveje, hvilket billedformat der passer bedst til din specifikke situation. Generelt er JPEG-formatet velegnet til fotos med mange farver, fordi JPEG-billeder kan indeholde op til 16 millioner farver.
Desuden fylder JPEG-billeder relativt lidt, hvilket gør dem ideelle til tungere websites, hvor de kan bidrage til at øge websitets hastighed og dermed brugervenligheden. Et andet populært format er PNG, som fylder lidt mere, og derfor fungerer godt til grafikker og diagrammer.
Det er desuden vigtigt at overveje billedstørrelse. Et billede skal være stort nok til at være klart, men ikke så stort, at det påvirker indlæsningstiden. Der er forskellige værktøjer, der kan hjælpe dig med at komprimere dine billeder – for eksempel JPEG-Optimizer, som komprimerer dine billeder uden at gå på kompromis med kvaliteten. Andre værktøjer inkluderer GIMP, TinyPNG og Photoshop.
Du kan også gøre brug af ALT-tags, som er korte beskrivelser af dit billede, der hjælper søgemaskiner med at forstå, hvad dit billede viser. Korrekt brug af ALT-tags kan forbedre din hjemmesides SEO, fordi søgemaskiner belønner billeder, som de forstår.
De mange fordele ved billedoptimering
Hvis du tager alle værktøjer i brug til at hjælpe dig med billedoptimeringen, fører det tre væsentlige fordele med sig:
- Hurtigere sideindlæsning: Størrelsen af dine billeder har direkte indflydelse på din hjemmesides indlæsningstid. Optimerede billeder er mindre i filstørrelse uden at gå på kompromis med kvaliteten.
- Bedre brugeroplevelse: En hurtigere hjemmeside med billeder i høj kvalitet forbedrer brugeroplevelsen, hvilket kan føre til længere ophold på dit website og højere konverteringsrater.
- Forbedret SEO: Søgemaskiner foretrækker optimerede billeder, fordi de er lettere at forstå. Korrekt brug af filnavne, ALT-tags og billedstørrelser kan forbedre din synlighed i søgemaskiner.
Billedoptimering og SEO går hånd i hånd, fordi billedoptimering kan hjælpe dig med at få en bedre placering i søgeresultaterne. Uanset om du arbejder med et SEO-bureau eller styrer din egen digitale markedsføring, vil en optimeret kvalitet og effektivitet af dine billeder få dit website til at blomstre.
Flere begreber
Vil du lære flere begreber inden for digital markedsføring? Vores digitale ordbog er fyldt med dem – og vi opdaterer den løbende.