Boston Modellen: Opnå den størst mulige profit
Hvis en virksomhed ønsker at danne et overblik over sin produktportefølje, tager den typisk et smut forbi Boston. Altså… ikke den amerikanske by, men planlægningsværktøjet Boston Modellen (bedre kendt som Boston Matricen), som blev udviklet af Boston Consulting Group tilbage i starten af 1970’erne. Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med den simple model, får du her en skarp introduktion til, hvordan du illustrativt kan danne dig et overblik over din virksomheds produkter.
- Sidst opdateret:
Hvad er boston modellen?
Når man har med en større produktportefølje at gøre, er det både relevant og vigtigt at undersøge og analysere hvilke produkter, der bør sælges, beholdes eller investeres mere i. Boston Modellen er et effektivt værktøj til at skabe overblik over din virksomheds produktportefølje, så du herefter har mulighed for at afgøre, hvordan jeres ressourcer benyttes bedst muligt med henblik på profitmaksimering.
Modellen inddeler virksomhedens produkter i fire felter, som er udgjort af en y– og x-akse. Y-aksen definerer markedsvæksten i procent. En høj markedsvækst betyder, at mange forbrugere efterspørger det givne produkt – det er altså en attraktiv del at befinde sig på. X-aksen repræsenterer den relative markedsandel, som måles i forhold til virksomhedens største konkurrent. Markedsandelen indikerer, i hvor høj grad et produkt kan generere omsætning.
De fire felter er hver illustreret med et unikt symbol, som repræsenterer en bestemt grad af profitabilitet:
- Stjerne (Star)
- Spørgsmålstegn (Questionmark)
- Malkeko (Cash Cow)
- Hund (Dog)
Du er velkommen til at bruge ovenstående billede, hvis blot du linker til: https://amplify.dk/academy/boston-modellen/
For eksempel:
Foto: Amplify: Boston modellen
Enhver virksomheds produkter vil typisk skifte markedsposition over tid – det kan både skyldes nye forbrugere på markedet, trends, udvikling af teknologi eller ændringer i samfundet. Det er derfor en god ide at holde øje med produkternes position løbende.
Stjerne
Stjernen definerer produkter, som befinder sig i en position med høj vækst og høj relativ markedsandel. Stjerner er vigtige produkter for en virksomhed, da de er bidrager til at opbygge et stærkt brand. Det kræver dog en større indsats at bevare et produkt her, hvilket betyder, at de ikke nødvendigvis er en god forretning. Det er derfor vigtigt at indarbejde dem, så de kan klare sig uden for meget promotion. På den måde bliver de typisk vil blive til en malkeko. Vedligeholdes de ikke i denne position, kan de risikere at blive til hunde.
Spørgsmålstegn
Spørgsmålstegnet vil typisk omhandle nye produkter, som stadigvæk befinder sig i introduktionsfasen. Det betyder også, at disse produkter har en lav markedsandel, men befinder sig i en hurtigt voksende industri, hvor virksomhederne skal foretage en aktiv indsats for at få del i markedet. Spørgsmålstegnet har potentiale for at blive til en stjerne, men opnår de ikke success, vil væksten aftage, og de bliver til hunde.
Malkeko
En malkeko defineres ved, at produktet har en stor markedsandel i en langsomt voksende industri. Disse produkter er ikke synderligt interessante at analysere, men de er attraktive for virksomheder, da de generere penge uden behov for meget marketing. Ligesom en malkeko, tager virksomheden så meget ud som muligt – dog med risiko for at efterlade produktet svagt.
Hund
Hunde er produkter, som befinder sig i en position med lav relativ markedsandel på et langsomt voksende marked. De vil typisk være malkekøer, som enten ikke er passet, eller hvor tiden er løbet fra dem. De generere dermed ikke et særlig profitabelt overskud, hvilket skader muligheden for fremtidige investeringer i virksomheden. Det betyder, at de enten bør afvikles eller repositioneres, da de ellers kan ende med at koste virksomheden mange penge.
Få hjælp til at øge omsætningen i din virksomhed
Hermed blev du så meget klogere på den simple Boston Matrice og hvordan du kan benytte den til at skærpe din virksomheds produktportefølje. Det er en helt essentiel del af at kunne drive en effektiv virksomhed i vækst, at kende til sine produkter og at kunne allokere jeres ressourcer profitabelt. Mangler du sparring og rådgivning i søgen efter at finde markedsføre jeres produkter online eller til at skabe digital synlighed, skal du ikke tøve med at sende os en besked.
Hos Amplify er vi et marketing bureau, der beskæftiger os med SEO, annoncering på Google og yderligere digital marketing – vi er derudover eksperter i at skabe digital synlighed og ramme målgruppen både gennem Facebook annoncering og SoMe marketing. Kontakt mig eller en af mine kollegaer hos Amplify på tlf. 70 60 50 28 eller via mail på info@amplify.dk.
Bliv endnu klogere
Vil du have flere nyttige tips om digital markedsføring? Så gå på opdagelse i vores guide-univers, hvor du finder masser af spiselig viden.