SEO: Sådan laver du en god søgeordsstrategi

Søgeordsanalysen sikrer, at du ikke skriver indhold i blinde. Derfor skal du lave en grundig søgeordsanalyse, der viser, hvor hullerne i osten befinder sig. Få hjælp til din søgeordsstrategi af en erfaren SEO-specialist, der kan hjælpe dig med at komme ind i kampen, så du kan blive en af Googles favoritter.Kontakt Amplify og få hjælp af en af vores SEO-specialister.
Marketing-modeller_thumbnail

Vigtigheden bag en god søgeordsstrategi

SEO er groft sagt kunsten i at gøre det samme som alle andre – bare en tand bedre. Og så er der selvfølgelig meget mere til det. For at lave SEO, der giver positive resultater, er det ikke nok bare at analysere dine konkurrenter og gøre kunsten efter. Du skal også forstå, hvorfor de gør, som de gør. Og ikke mindst skal du lære hvilke discipliner, der ikke er værd at gentage.

Uden en søgeordsstrategi vil dine SEO-tekster ikke performe godt på Google. Du kan sagtens skrive en vellydende SEO-tekst uden en søgeordsanalyse – men ikke en effektiv! Søgeordsanalysen giver nemlig ikke kun indsigt i de mest brugte søgeord men også i de sætninger og søgeordskombinationer, der giver mest mening at bruge. Med andre ord får du med en grundig søgeordsanalyse en bedre forståelse for mulige kunders efterspørgsel og adfærd.

Du kan sammenligne tekster skrevet uden en søgeordsanalyse med gamle støvede bøger, der står placeret på aller bagerste række på et bibliotek. De findes, men der vil aldrig være nogle, der kommer til at læse dem. I stedet skal dine tekster være blandt de første og mest synlige på Googles gyldne side 1 – og her er en søgeordsanalyse første skridt på vejen.

Værktøjer til søgeordsanalyse

For at komme op i startfeltet på Google må der tages bestik af situationen. Søgeordsanalysen er nemlig en vejviser for hvilken retning, du skal gå samt hvilke muligheder, du har.Der findes et hav af værktøjer til at hjælpe med din søgeordsanalyse. Alligevel er der nogle, der skiller sig særligt ud.
  • Ahrefs er et værktøj, der indeholder flere funktioner i én. En af dem er funktionen “content gap”. Ved at indtaste konkurrenters domæner, specifikke stier eller URL’er og holde dem op mod dine egne, får du en liste af søgeord, som konkurrenterne bliver fundet på – men som din egen hjemmeside ikke gør. Du får derfor et perfekt værktøj til at finde nye søgeord, der kan gøre dig synlig for din målgruppe.
  • Google Search Console er Googles egen guldmine af SERP-og SEO-teknisk data. Du får adgang til uundværlig data om, hvordan brugere på Google interagere med din hjemmeside samt konkrete og databaserede forslag til forbedringer.
  • SEMrush er et all-in-one værktøj, der kan bruges til SEM og SEO. Værktøjet kan give dig indblik i din synlighed på Google, relevante søgeord, indgående links, annoncekampagner, sociale medier og konkurrenter – og så har du også mulighed for at tjekke dit content.
  • Answer The Public er et gratis værktøj, hvor du kan finde inspiration til spørgsmål, forespørgsler og andet i kombination med dit indtastede søgeord.
Få mere information om hvilke SEO-værktøjer vi bruger til dagligt hos Amplify.

Fokus på kernesøgeord og longtail søgeord

Den gode søgeordsanalyse varierer selvfølgelig i forhold til virksomhed og branche. En fællesnævner er dog en sund blanding af brede kernesøgeord og mere specifikke longtail søgeord.

Kernesøgeord kommer ud fra din virksomheds kernekompetencer og de services, som du tilbyder. En tandlæges kernesøgeord kunne f.eks. være “tandlæge” eller “bestil tid til tandlæge”. Begge eksempler er meget brede søgeord, der lægger sig lige op ad virksomhedens kerneydelser – men det er også tilfældet for alle konkurrenterne i samme branche.

Derfor gælder det også om at have nogle mere specifikke søgeord, der er særligt tilknyttet til lige netop din virksomhed. Det er disse, man på SEO-sprog kalder “longtail søgeord”. For en tandlæge, der er placeret på Amager, kunne et longtail søgeord være “Tandlæge Amager”. Er det en tandlæge med speciale i rodbehandlinger, ville et oplagt longtail søgeord være “Tandlæge med speciale i rodbehandling”.

De to mest betydningsmæssige forskelle mellem kerne- og longtail søgeord er:

  1. Longtail søgeord udgør langt størstedelen af søgninger.
  2. Longtail søgeord er per definition mere specifikke end kernesøgeord.

Hvad er din søgehensigt?

Søgenhensigten er vigtig inden for SEO- og SEM verden. Leder brugeren efter information, et produkt eller en løsning, der kan opfylde et behov? Søgehensigten handler om, hvad brugerne søger efter – og hvor i kunderejsen, de befinder sig. Har de et nyt behov, de endnu ikke ved, hvordan skal udfyldes? Eller har de helt styr på, hvad de leder efter?Google vægter også søgehensigten højt, da det også er i deres interesse, at søgealgoritmen kan forstå den søgendes søgehensigt ud fra et givent søgeord. Det betyder nemlig, at de hurtigere og mere effektivt kommer frem til et relevant søgeresultat.For bedre at forstå søgehensigten bag de milliardvis af søgninger, der sker på Google, deles søge-intentionen normalvis op i 4 kategorier:Informationssøgning (1)
  • Brugeren vil have information.
  • Vil ofte være formuleret som et long tail søgeord og et hv-spørgsmål – ‘hvordan får jeg bedre indeklima i mit hjem?’, ‘hvornår blev internettet opfundet?, ‘hvad er søgeintention?’, ‘hvordan får jeg rødvin af min hvide skjorte?’ etc.
  • Søgeresultaterne vil typisk være Wikipedia-artikler og andre online encyklopædier, blogindlæg etc. – altså informative og formidlende sider.
Navigationssøgning (2)
  • Brugeren søger på bestemte produkter, tilbud, ydelser eller undersider hos et firma eller et website, de kender i forvejen.
  • Det kan for eksempel være ‘tilbud IKEA’, ‘lejligheder i Aarhus DBA’, ‘hjemmeside Amplify’ etc.
  • Søgeresultaterne vil være produkt- og service-specifikke landingssider og domæner under de firmaer, brugeren vil handle hos.
Købssøgning (3)
  • Brugerens hensigt er at købe et produkt, en ydelse eller noget helt tredje.
  • Søgningen har ofte tilknyttet ord som “køb”, “billig”, “tilbud” eller lignende ord.
  • Til tider vil søgningen også bare bestå af den overordnede term for produktet som “løbesko”, og her blandes søgehensigten med det, der kaldes researchsøgning.
Researchsøgning (4)
  • Researchsøgninger dækker over stadiet inden, brugere er klar til at købe et produkt. De søger derfor information omkring et bestemt produkt i form af specifikationer, anmeldelser, sammenligninger osv.
  • Søgningen overlapper ofte med de andre kategorier, da målet er at finde informationer om et særligt produkt eller ydelse.

Overvågning og løbende optimering er altafgørende

Hvis du vil sikre dig konstant at være med i kapløbet om Googles foretrukne side 1, er der desværre ikke noget, der hedder at hvile på lauerbæerrene. For det første er Googles algoritme en kompleks størrelse, der er i evig forandring. For det andet er konkurrencen på de gode søgeord benhård.

Derfor er det vigtigt løbende at evaluere udbyttet af din indsats. Generer din hjemmeside nok henvendelser? Er der søgeord, du rangerer dårligt på? Eller interagerer dine brugere ikke som ønsket med dit indhold?

Det er spørgsmål, der er vigtige at stille, så du kan være sikker på, at din hjemmeside altid præsterer sit bedste. Gør den ikke det, er det på tide at optimere! Her er en SEO-specialist guld værd, da de hver dag har fingrene dybt begravet i SEO´ens komplekse verden.

Hos Amplify hjælper vores dygtige SEO-specialister dig med at finde de rette søgeord og sætte dem ind de rigtige steder, så du kan koncentrere dig om din virksomheds kerneområder.

Lad vores SEO-specialister udarbejde din søgeordsstrategi

Har du brug for hjælp til at lave en professionel søgeordsanalyse for at få grundstenene til din SEO-strategi på plads? Amplify er et seriøst SEO-bureau i København, der står klar til at hjælpe dig med at blive synlig i Googles resultater. Vores specialister står for alt fra A til Z – herunder linkbuilding, teknisk SEO og tekstforfatning.Kontakt Amplify på 70 60 50 28 eller info@amplify.dk, og hør, hvad vores SEO-specialister kan gøre for din forretning.Amplify tilbyder 3 forskellige SEO abonnementer: Premium, Premium Plus og Paramount. Hvilket abonnement der passer bedst til dig, afhænger af dine behov og budgetter. Tag en snak med os, hvis du vil høre mere om fordelene ved de forskellige abonnementer.Uanset hvilket abonnement, du tegner, starter vores samarbejde altid med et møde og en god dialog. Det sikrer, at vi tager udgangspunkt i din virksomheds virkelighed, når vi laver din SEO-markedsføring.Få testet din SEO med vores gratis SEO-test her.

Bliv endnu klogere

Vil du have flere nyttige tips om digital markedsføring? Så gå på opdagelse i vores guide-univers, hvor du finder masser af spiselig viden.