Hvordan laver man podcast? 5 steps til podcasting i din brandingstrategi

Flere og flere virksomheder har set potentialet i at implementere podcasting som en del af deres brandingstrategi, og det forstår vi godt! Men hvorfor er det nu, at podcasting er en genial medieplatform? Og hvordan får man det lige implementeret som en del af virksomhedens brandingstrategi? Det får du 5 konkrete steps til her.

Dette er en test

Hvordan laver man en podcast?

Podcasting kan være en effektiv måde at styrke dit brand. Når du benytter dig af podcasting, skaber du muligheden for at opnå en direkte forbindelse til din målgruppe, og derved opbygger du en personlig relation til dine lyttere – du kan se det lidt som en behind the scenes-feature, hvor din målgruppe får muligheden for at lære din virksomhed og dens værdier bedre at kende. På den måde kan det bidrage til at skabe en positiv og stærk association til din virksomhed eller brand.

Jeg har samlet mine bedste tips og tricks til, hvordan din virksomhed, step by step, kan implementere podcasting i jeres brandingstrategi, og dermed drage størst fordel af podcasting-universet.

Step 1: Hvad skal du snakke om?

Først og fremmest skal du finde ud af, hvad du skal snakke om, og om det er værdiskabende og relevant for potentielle lyttere. Det kan være en god idé at vælge et nicheområde som tema for din podcast. På den måde har du muligheden for at gøre dig selv til ekspert på et givent område og samtidig positionere dig som en autoritet inden for det specifikke område.

En god tommelfingerregel er at undersøge markedet. Er der andre podcasts om det givne område? Og hvor populære er de? Du kan evt. lave et mindmap med ideer til forskellige episoder for at undersøge, om der er kød på dit valgte emne.

Step 2: Læg en plan og strategi

Næste step på vejen mod at starte en succesfuld podcast er at lægge en plan for, hvilke mål du gerne vil opnå ved at implementere den i din brandingstrategi.

Du kan her passende stille dig selv spørgsmål som;

  • Hvilken type indhold vil jeg gerne producere?
  • Hvem er min målgruppe?
  • Hvor ofte skal vi udgive nye afsnit?

Netop det sidste spørgsmål er meget aktuelt. Du kan lettere få potentielle lyttere til at abonnere på din podcast, hvis du har en fast plan for, hvornår dine afsnit udkommer.

Step 3: Produktionen

At producere en podcast kan gøres på mange forskellige kvalitetsniveauer.
Lydkvaliteten er dog en afgørende faktor for, at dit publikum gider at lytte til din podcast – ingen gider at høre en skrattende hjemmeoptagelse, optaget på en Iphone!
Derfor vil jeg anbefale, at du samarbejder med en professionel eller investerer i ordentligt udstyr for at sikre en høj lydkvalitet i din podcast.

Hos Amplify har vi med vores produktion af podcasten ‘Den Nye Standard‘ hyret en professionel videograf og lydmand, der kvalitetstjekker hver eneste episode.

Derudover skal du finde ud af, hvilket redigeringsprogram du vil benytte til at klippe din podcast. Der findes flere gratis redigeringsprogrammer som Audacity eller GarageBand.

Erhvervspodcasten ‘Den Nye Standard’ bliver optaget på Amplifys kontor

Step 4: Distribution af podcasten

Det er vigtigt, at din podcast distribueres på så mange kanaler som overhovedet muligt for at nå flest mulige potentielle lyttere. Du kan blandt andet få din podcast på platforme som Apple Podcast, Spotify eller Podimo. Ved at distribuere din podcast gennem disse platforme får du muligheden for at øge din synlighed, nå ud til et bredere publikum og samtidig få flere abonnenter. 

Men hvilken platform skal du så vælge? Frygt ej – jeg har samlet en række fordele og ulemper ved alle tre ovenstående platforme, så du let kan finde frem til den rette platform for din podcast!

Apple Podcasts

Apple Podcasts er en af de mest populære platforme i både ind- og udland. Fordelene ved at vælge Apple Podcast til at distribuere din podcast er, at det er en velkendt platform med et stort publikum, og der er fri tilgængelighed for alle. Ulempen ved Apple Podcast er, at det kræver en Mac-computer at oprette en konto, og samtidig kan godkendelsestiden for din podcast tage lang tid. 

Podimo

Podimo er rettet mod de danske lyttere. Fordelene ved Podimo er at platformen er fokuseret på podcast, og de har et stærkt engagement blandt danske lyttere. Ulempen er dog at det kræver et abonnement at høre podcast gennem Podimo. 

Spotify

Spotify er også en meget populær platform i Danmark inden for musik og podcast. Fordelene ved Spotify er, at de har et kæmpe publikum, så det er nemt at nå et bredt publikum – og samtidig er det nemt at distribuere igennem Spotify. Ulempen er dog, at Spotify ikke er lige så fokuseret på podcast som de to ovenstående platforme, og derfor kan det være sværere at målrette din podcast mod relevante lyttere.

Valget af distributør afhænger altså af flere parametre herunder mål og målgruppe, og om du ønsker at ramme en specifik målgruppe eller en bred målgruppe. Det er også en mulighed at distribuere din podcast gennem flere platforme. Det vigtigste er, at du vælger den eller de platforme, der bedst understøtter dine behov.

Step 5: Markedsføring af din podcast

Der findes mange forskellige måder at markedsføre din podcast. Jeg har samlet mine 3 bedste forslag til, hvordan du kan skabe mest muligt brand awareness:

  • Du kan markedsføre din podcast ved brug af sociale medier. Platforme som LinkedIn, TikTok, Facebook og Instagram er geniale til at promovere dine afsnit, og du skaber samtidig muligheden for at interagere med dine lyttere.
  • Du kan også benytte relevante hashtags når du promoverer dine afsnit på virksomhedens sociale medier for at skabe større synlighed.
  • En måde, hvorpå du kan skabe ekstra larm og nå ud til et bredere publikum, er ved at optage gæsteepisoder med relevante gæster inden for din valgte niche. På den måde har du mulighed for at bede gæsterne om at dele episoden med deres følgere.

Uanset hvilken type markedsføring du vælger, er det vigtigt, at du er konsekvent og tålmodig. Det tager tid at opbygge en stærk lytterbase, og her er det vigtigt, at du prioriterer at interagere med dit publikum og skabe stærke relationer.

Bliv endnu klogere

Uanset om du er generalist eller specialist indenfor marketing, så har vores specialister samlet en række gode råd til dig på vores blog.