Hvad skal en designmanual indeholde?
En designmanual skal indeholde de regler, der gør jeres brand genkendeligt, og eksempler, der viser reglerne i brug. Syv dele går igen i de fleste:
- Logo: varianter, mindste størrelse, frizone (luften omkring logoet) og de baggrunde, det må stå på.
- Farver: primære og sekundære farver med koder til skærm (HEX og RGB) og tryk (CMYK og eventuelt Pantone), og hvor hver farve hører til.
- Typografi: skrifttyper til overskrifter og brødtekst, størrelser, og hvad I bruger, når jeres egen skrift ikke findes, fx i en mail.
- Billedstil: hvad jeres billeder viser, lyset, beskæringen, og hvad I aldrig bruger.
- Tone of voice: hvordan I lyder, skrevet som regler med eksempler.
- Eksempler: rigtige materialer som en annonce, et opslag, en præsentation og et skilt.
- Gør og lad være: de fejl, der sker oftest, vist side om side med den rigtige løsning.
Mange tilføjer layout, ikoner, illustrationer, video og lyd. Tag det med, I faktisk bruger. En lang manual, ingen åbner, gør mindre end en kort, alle bruger.
Logo og farver
Logoet er det, folk genkender først. Det er også det, der oftest bliver strakt, farvet om eller sat på en forkert baggrund. Vis fejlene med billeder: logoet strakt, logoet på en urolig baggrund, logoet for småt. Én illustration af hver fejl sparer mange mails.
Skriv farverne som koder. "Vores grønne" kan blive til mange forskellige nuancer. En farvekode kan kun blive til én. Skriv også, hvordan farverne fordeler sig. Måske fylder den primære farve mest, og accentfarven står kun på knapper og vigtige tal.
Tjek kontrasten. WCAG, de internationale retningslinjer for webtilgængelighed, sætter grænsen ved en kontrast på mindst 4,5:1 mellem almindelig tekst og baggrund på niveau AA. Stor tekst på mindst 18 punkt, eller 14 punkt i fed, kan nøjes med 3:1 ifølge WCAG. Sælger I til forbrugere på nettet, er e-handel også omfattet af de danske tilgængelighedskrav. De gælder fra 28. juni 2025, og mikrovirksomheder kan være undtaget. En farve, der ser flot ud på et moodboard, kan være ulæselig som tekst på en knap.
Typografi og billedstil
Skrifttyper kræver ofte en licens, og licensen kan have grænser for web, apps eller antal brugere. Skriv i designmanualen, hvor licensen ligger, og hvilken systemskrift I bruger, når jeres egen ikke er installeret.
Billedstilen er den del, der oftest står som stemning: autentisk, varm og nærværende. Det kan en fotograf ikke bruge, og et AI-værktøj kan endnu mindre. Beskriv i stedet, hvad der er på billedet. "Rigtige medarbejdere i vores egne lokaler, dagslys, ingen håndtryk foran en skærm" kan både en fotograf og et billedværktøj arbejde efter.
Tone of voice
Tone of voice er den del af designmanualen, I får mest brug for. I skriver langt mere, end I designer. Skriv den som regler, I kan tjekke, fx sætningslængde, ord I bruger, og ord I aldrig bruger. Sæt eksempler før og efter på hver regel. Læs mere om at skrive en tone of voice, der kan bruges i hverdagen.
Hvad er forskellen på designmanual og brandbook?
En designmanual beskriver, hvordan brandet skal se ud og lyde. En brandbook forklarer, hvorfor: hvad brandet står for, hvem det er til, og hvad I lover. Det valg træffer I i jeres brandstrategi. Designmanualen er arbejdsredskabet, og brandbooken er fortællingen bag.
Brand guidelines er det engelske ord, og det dækker typisk begge dele. Mange virksomheder samler det hele i ét dokument, og det er fint. Sørg bare for, at reglerne er lette at finde, og at de bygger på det, brandet står for. Designmanualen er den praktiske del af jeres brand-identitet. Den gør identiteten til farver, ord og billeder, som folk kan bruge mandag morgen.
Hvorfor skal en designmanual kunne bruges af AI?
En designmanual skal kunne bruges af AI, fordi jeres folk i dag laver tekster, billeder og præsentationer med AI-værktøjer. Ifølge Danmarks Statistik bruger 44 pct. af de private virksomheder med mindst ti ansatte kunstig intelligens til at producere skreven tekst eller talt sprog i 2026. Og 32 pct. bruger den til at generere billeder, video eller lyd. Uden jeres regler skriver værktøjerne internettets gennemsnit. Det lyder korrekt og kunne komme fra hvem som helst i jeres branche.
Et menneske kan se jeres gamle kampagner igennem og fornemme stilen. En maskine har brug for reglerne på skrift. Tre ting gør forskellen:
Skrevne regler. "Overskrifter i fed, aldrig med store bogstaver" kan en maskine følge. En side med et flot layout kan den kun gætte ud fra.
Eksempler. Gode og dårlige tekster side om side viser værktøjet, hvad reglerne betyder i praksis. Det lærer den mere af end af en liste med adjektiver.
Forbudte ord. En kort liste over ord og vendinger, I aldrig bruger. Den er let at give til et værktøj og let at tjekke bagefter.
Lav derfor en tekstversion af designmanualen ved siden af den flotte PDF. Jeg mener, den i dag er lige så vigtig som PDF'en. Det er én fil med reglerne skrevet som sætninger. Den rummer farvekoderne, navnene på skrifterne, billedstilen i ord, tone of voice og listen over forbudte ord.
Læg filen ind i de værktøjer, I bruger. I ChatGPT og Claude kan den ligge i et projekt med faste instruktioner. I Canva kan logo, farver og skrifter ligge i et brand kit. Så følger reglerne med i hver opgave, og ingen skal huske at sætte dem ind.
Test den bagefter. Giv et AI-værktøj kun tekstversionen, og bed om en annonce og et LinkedIn-opslag. Ligner resultatet jer, virker manualen. Ligner det alle andre, mangler der regler.
Sådan arbejder Amplify med designmanualer
I Amplify skriver vi designmanualen, så både mennesker og maskiner kan arbejde efter den. Vi gør det også selv. Vi har skrevet Amplifys egen tone of voice som instruks til AI. Den har regler, eksempler før og efter og en liste over ord, vi aldrig bruger. Den ligger i vores egen AI-agent, og når vi retter den ét sted, gælder rettelsen for alt, agenten skriver bagefter.
Fremgangsmåden for jer ser sådan ud:
- Indsamling. Vi samler det, der findes: logofiler, gamle manualer, skrifter, jeres bedste annoncer og de materialer, folk faktisk bruger.
- Regler på skrift. Farver med koder, skrifter med licens, logoregler, billedstil i ord og tone of voice med gør og lad være.
- Eksempler. Rigtige materialer i jeres brand, før og efter, og de fejl, vi ser oftest.
- Tekstversionen. Én fil til AI-værktøjer med regler, eksempler og forbudte ord. Jeres farver, skrifter, tone og forbudte ord ligger også i agenten. Mangler farver eller skrifter, siger den til i stedet for at gætte.
- Skabeloner. Annoncer, opslag og præsentationer, så jeres team kan arbejde i brandet uden at starte forfra.
- Kontrol og vedligehold. Vi holder nye materialer op mod manualen. Under en gennemgang af nye annoncer fandt agenten en stavefejl inde i en video. Vi satte annoncen på pause og rettede materialet, før den kørte videre. Manualen får en ejer og en dato, og vi retter den, når brandet ændrer sig.
En designmanual giver kun genkendelighed, når brandet ved, hvad det står for. Er I i tvivl om det, så start med brandet og tag manualen bagefter.
Ofte stillede spørgsmål om designmanualer
Hvor lang skal en designmanual være?
Så kort, at folk bruger den. Start med logo, farver, typografi, billedstil og tone of voice på få sider, og udvid med det, I opdager mangler. Tekstversionen til AI kan ofte stå på et par sider.
Hvem skal eje designmanualen?
Én navngiven person, typisk i marketing. Ejeren svarer på spørgsmål, godkender undtagelser og retter manualen, når noget ændrer sig. Uden en ejer bliver manualen forældet, og folk holder op med at bruge den.
Skal logoet registreres som varemærke?
Det er frivilligt, og en registrering giver jer eneret til navn og logo for de kategorier af varer og ydelser, I søger for. I registrerer hos Patent- og Varemærkestyrelsen, og registreringen skal fornyes hvert tiende år. Spørg en rådgiver, hvis I er i tvivl om, hvad I skal søge.
Kan AI lave en designmanual?
AI kan lave meget af arbejdet: skrive reglerne ud fra jeres eksisterende materialer, foreslå gør og lad være og lave tekstversionen. Den kan ikke vælge, hvordan jeres brand skal se ud. Det valg hører til ledelsen og en designer, der kender brandet.
Jeres næste skridt
Saml de fem seneste ting, I har sendt ud: en annonce, et opslag, en præsentation, et nyhedsbrev og en side på hjemmesiden. Læg dem ved siden af hinanden. Ligner de ét brand? Skriv ned, hvor de afviger. Den liste er indholdsfortegnelsen til jeres næste designmanual. Er den svær at bruge i praksis, kigger vi gerne på den med jer.